Udbyder: Implement Consulting Group P/S
Kursus: Styrk dig selv som medlem af styregruppen!
Beskrivelse:

Styrk dig selv som medlem af styregruppen!

Som projektejer (eller som medlem af styregruppen) skal du sikre at dine projekter realiserer den strategi og værdi, som I har besluttet.
Du skal derfor også sikre at din projektleder har gode betingelser at arbejde under.
Rollen som styregruppemedlem eller medlem af bestyrelsen i et aktieselskab er stort set den samme. Du har et stort ansvar, som du skal kunne efterleve på kvalificeret vis!

Vores erfaring viser, at det kræver tæt kobling til den konkrete organisation, derfor udbydes denne workshopform kun til organisationer der kan stille en gruppe af ledere, der har et fælles behov for at træne adfærd direkte ind i arbejdet som styregruppe. Kurset styrker din forståelse af hvordan du får styrket beslutningsdygtigheden og eksekveringen i igangværende projekter. Grundlæggende handler det om klare roller, ansvar, beføjelser og beslutningstagen på ledelsesniveau. Hvad er styregruppens rolle og ansvar? Hvilke krav skal styregruppen leve op til? Hvordan kan styregruppen lede og motivere projektledere? Dette kursus giver dig svarene samt mere til!

Deltagere
  • I er allerede ansvarlige for alene eller sammen med andre at tage de overordnede ledelsesbeslutninger for et eller flere projekter.
  • Eller kommende deltagere i en gruppe, der skal tage de overordnede ledelsesbeslutninger for et projekt og ønsker at kende jers kommende rolle og ansvar
  • Eller opgavestillere for et projekt, hvor andre har den overordnede ledelsesbeslutning, og ønsker at blive yderligere klog på jers og andres rolle i beslutningsprocessen i projektet.




  • Hovedindhold
    Kurset omfatter følgende hovedemner:

  • Styregruppens sammensætning og ansvar
  • Projektværktøjer styregruppen skal kende og efterspørge hos projektlederen
  • Kunsten at styre og prioritere mellem en række af projekter
  • Projektrapportering til ledelsen
  • Ledelse af projektledere - stil og præference
  • Organisationens projektmodenhed
  • Magt og indflydelse i projektorganisationen




  • Udbytte
    Når I har deltaget på kurset vil I blandt andet kunne:

  • Etablere beslutningsdygtige styregrupper
  • Efterspørge og stille krav til projektlederen om de væsentligste projektværktøjer og den rette ledelsesrapportering
  • Udfylde rollen som opgavestillere, styregruppemedlemmer eller styregruppeformænd og fastlægge rammerne for hvad denne rolle indebærer
  • Effektivt styre og prioritere mellem en række af projekter på baggrund af relevante data
  • Indgå i konstruktive drøftelser om, hvilke forventninger der fremover skal være til styregruppemedlemmer i jeres organisation
  • Anvende jeres personlige ledelsesstil og jeres personlige præferencer til at motivere og inspirere jeres projektledere i det daglige
  • Arbejde målrettet med at styrke jeres egen indflydelse som styregruppemedlemmer, og derigennem fremme projekternes gennemslagskraft og synlighed i organisationen


  • Profil:

    Velkommen til Implement Consulting Group P/S

    Implement Consulting Group P/S rådgiver om og tager ansvar for realiseringen af forandringer i private og offentlige virksomheder.

    Som managementkonsulenter sætter vi en ære i at skabe resultater og værdi inden for strategi, afsætningsudvikling, Lean Manufacturing, projektledelse og projektorganisering, logistik, projekt- og videnvirksomhed, offentlig strategi og udvikling samt ledelsesudvikling.