Udbyder: TestHuset A/S
Kursus: Test Combat
Beskrivelse:

Test Combat

At bidrage til testen i projekter kan i mange tilfælde sammenlignes med taktiske operationer. Målet er kendt, men vejen og tiden til at nå målet kan varierer.

Udbytte
Den enkelte deltager vil på kurset lære at blive bedre til at samarbejde med andre om testen, indgå i et team med fælles mål og bruge fagligheden som fælles reference. Ligesom elitetropper eller andre højtydende specialstyrker.
  • Teambuilding for deltagerne
  • Træning i planlægning af testforløb
  • Træning af gennemførelse af testforløb
  • Træning i opgaveprioritering


  • Målgruppe
    Kurset henvender sig til personer eller grupper der arbejder med test i IT udviklingsprojekter. Både deltagere med stor og lille erfaring om test vil få udbytte af kurset. Udbyttet bliver dog størst for deltagere der interesserer sig for styring og planlægning af test.

    Kursusform
    Test Combat er et kursus der praktisk træner og underbygger deltagernes viden om test og supplerer med redskaber til kommunikation, planlægning og samarbejde. Kurset foregår i hold der sammen skal løse konkrete testrelaterede opgaver. Opgaverne er tilrettelagt så kursisterne kan deltage på det niveau de er og indebærer både teoretiske opgaver på kursusstedet under behagelige indendørs forhold og mild fysisk aktivitet i den omkringliggende skov.
    Undervejs vil specifikke opgaver med fokus på kommunikation og planlægning påvirke deltagernes løsning af den overordnede opgave der ligner en testorganisations hverdag meget.
    Kurset foregår over 24 timer i omgivelser der facilitere fordybelse og foregår med indkvartering på kro under fuld forplejning. Flere af øvelserne indeholder mild fysisk aktivitet og vil foregå udendørs i mørke. Det er dog ingen overlevelsestur og særlige fysiske forudsætninger er ikke påkrævet.

    Underviser
    Vores undervisere har ikke kun rutine i at undervise i softwaretest, men også mange års praktisk erfaring fra forskellige it-projekter, hvilket giver dig den bedste indlæring, samt viden om best practice. De får derfor også 4,6 ud af 5 i gennemsnitligvurdering fra kursisterne.

    Kursets indhold
    På kurset vil deltagerne arbejde med planlægning og gennemførelse af et testforløb som det kunne se ud i virkeligheden for en aktiv kunde der stiller særlige krav til organisationens professionelle evner.

    Varighed
    Kursets varighed er 24 timer.


    Profil:

    TestHuset A/S:

    TestHuset A/S er et dansk konsulentfirma. Vi har specialiseret os i komplette løsninger inden for test og kvalitetssikring af software - med konsulentydelser, insourcing og undervisning/internationale certificeringer.

    Vores tre forretningsområder er:

    Konsulentydelser
    KompetenceCenter
    TestCenter