Udbyder: Hans Tørsleff Managemet Systems
Kursus: Microsoft Project - Lær at arbejde med Project Server
Beskrivelse:

Microsoft Project - Lær at arbejde med Project Server

Har man en Project Server-løsning installeret enten on site eller via Project Online, suppleres Project med mange ekstra features, der gør det nemmere at anvende Project i store organisationer og til mange projekter. Project Server er et stort system og for at kunne udnytte Project Server, skal man have et godt kendskab til Project svarende til modul 1 til 3.

Modul 4

PROJECT SERVER

Formål:
Formålet med kurset i modul 4 - Project Server er at give kursisten en grundlæggende indføring i opsætningen og brugen af Project Server. Videre er formålet at vise kursister, hvordan brugen af Project er, når man anvender Project koblet til en server.

Indhold:
Kursisten lærer på kurset, hvordan man konfigurerer Project Server med rettigheder og brugerprofiler, så opsætningen passer til den enkelte organisations krav og ønsker.

Videre gennemgår vi, hvordan man danner en fælles ressourcepulje med opsætning af kompetencer og arbejdsprofiler, der matcher den aktuelle organisation.

Vi viser, hvordan man anvender de specielle virksomhedsfelter på projekter, ressourcer og aktiviteter i Project Server.

Project Server kræver, at den enkelte Project-bruger anvender Project Professional. Vi gennemgår de visninger, som projektlederen har til rådighed for at skabe overblik over ressourcetrækket og over projektporteføljen.

Project Server indeholder en global opsætningsfil: Global.mpt, som styrer alle Project-brugere. Vi viser, hvordan man opsætter visninger, tabeller og benytter virksomhedsfelter, så systemet fungerer optimalt i den enkelte virksomhed.

  • Rettigheder og brugerprofiler til Project Server
  • Styring og tilretning af den generelle opsætningsfil: Global.mpt
  • Opbygning af fælles ressourcepulje med RBS og kompetencematricer
  • Opbygning og anvendelse af virksomhedsfelter
  • Specielle features i Project Professional
  • Ressourceteams til projekter vs. den samlede bookning af ressourcer
  • Projektporteføljevisninger fra Project Professional
  • Portfolio analyzer
  • Project Center
  • Resource Center

  • Resultat:
    Efter kurset vil kursisten være i stand til at konfigurere og anvende Project Server samt opsætte brugere med de rigtige rettigheder. Kursisten vil kunne styre den generelle opsætning af Project Professional.

    Forudsætninger:
    Erfaring med og viden om tids- og ressourceplanlægning svarende til modul 1 og 2. Det vil også være en fordel, hvis kursisten har gennemgået modul 3 - Multiprojektstyring eller har tilsvarende viden.

    PDU Point:
    Dette kursus giver 7 PDU.

    Varighed:
    1 kursusdag.


    Profil:

    Hans Tørsleff management systems er Danmarks ældste Microsoft Project Partner. Vi har igennem de sidste 16 år leveret mere end 400 IT baserede Projektstyringssystemer til ind og udland. Vore kompetencer dækker alt indenfor Project management software, projektkonsulenter, implementeringskonsulenter, udvikling og rådgivning, desuden har vi specialiseret os i at levere færdige koncepter indholdene standard software eller standard opsætninger, der er branchespecifik, bl.a. inden for forsvaret, farmaceutisk industri, byggebranchen, produktion, boligselskaber og IT firmaer - alle med den fællesnævner, at de har med projekter, timer eller sager at gøre.

    Vort firma har arbejdet med Microsoft i mere end 13 år og er i dag Gold Partner, EMEA Office Partner og Manage Partner inden for Microsoft Project i Danmark. Vore konsulenter er alle certificerede inden for PMI og Microsoft, afhængigt af hvor i organisationen man er placeret. Vi er 15 personer, som alle er geografisk placeret i København.