Digital kommunikation - god dialog på digitale kanaler og sociale medier
Kurset i Digital Kommunikation henvender sig til dig, der arbejder med kunder og samarbejdspartnere via digitale medier som mail, chat og sociale platforme. Du vil lære at tilpasse din kommunikation til den digitale kontekst, forstå netetikette og udvikle færdigheder i at formulere klare og overbevisende budskaber. Gennem oplæg, diskussioner og praktiske øvelser vil du få redskaber til at navigere i den hurtige digitale verden og forbedre din skriftlige kommunikation. Medbring gerne egne tekster til analyse og feedback, så du kan optimere din kommunikation til din målgruppe.
Om kurset
Beskrivelse
Et kursus i digital kommunikation, der styrker dine kommunikative færdigheder og gør dig bedre til at kommunikere i den digitale verden.
Når vi kommunikerer på de digitale og sociale medier, er sproget og tonen anderledes, og vi kan ikke altid regne med modtagerens fulde opmærksomhed. Dialogen er tit i en kortere og mere direkte form og hvor går egentlig grænsen for smileys i kommunikationen med kunder og kolleger? Vi er nødt til at lære at spille med på den digitale verdens vilkår.
På kurset i Digital kommunikation tager vi udgangspunkt i den retoriske teori om overbevisende skriftlig kommunikation og tager teorien med ind i den fragmenterede og hurtige digitale verden.
Deltagerprofil Kurset henvender sig til dig, der dagligt er i kontakt med kunder, samarbejdspartnere, kolleger og andre via forskellige digitale medier (mail, chat, video, Facebook, LinkedIn). Du har en grundlæggende erfaring med kommunikation og vil gerne blive skarpere på at kommunikere i den digitale verden.
Udbytte Få forståelse for, hvad der kendetegner digital kommunikation og hvilke krav det stiller Bliv skarp til at afkode, hvordan du tilpasser din kommunikation til din digitale modtager ... %%% ... Netetikette hvad kan man tillade sig, og hvad kan man ikke? Klar tale få redskaber til at formulere dig godt og præcist til en given målgruppe Lær at overbevise via digitale medier ved at tale til både fornuft og følelse
Indhold Kommunikationssituationen: Få redskaber til at tage højde for sammenhængen mellem afsender, modtager, emne og kontekst Er klarhed og præcision også mest hensigtsmæssigt i digital kommunikation? Den digitale målgruppe: Hvem skriver man til via digitale platforme? Den digitale adfærd: Hvordan gebærder vi os på nettet, og hvad betyder det for kommunikationen? Fakta, følelser og troværdighed i digital kontekst: Hvordan overbeviser man i den digitale verden? At formulere: Hvad der kendetegner det gode sprog i skriftlig, elektronisk kommunikation
Form Kurset vil være en kombination af oplæg, diskussioner og øvelser, og vi vil bruge cases fra deltagernes hverdag, så læringen fra kurset bliver så virkelighedsnær som muligt. Undervejs arbejder deltagerne med konkrete tekster fra deres egen verden. Både underviser og øvrige deltagere vil give feedback på teksterne. Medbring gerne 2 tekster fra dit arbejde, som vi sammen kan analysere og tilpasse til den digitale verden og din målgruppe.
Kommende hold
| Dato | Sted | Pris |
|---|---|---|
Dato efter aftale |
Default Title | 4.999 kr |
Anmeldelser
Ingen anmeldelser endnu. Gennemfør kurset for at dele din oplevelse.