Udbyder: AKTI-Kommunikation
Kursus: Enetimer
Beskrivelse:

Kun dig og en instruktør = Du er i centrum!

Er en meget 'privat' og benyttet måde at træne alene & intensivt på. Fx i emner som præsentations-, taler- eller notatteknik. Men også en mulighed for at få modspil til en ny idé eller til at få styr på grammatikken uden for andres opmærksomhed.

Enetimen benyttes mest til at holde generalprøve før en vigtig fremtræden som kan være alt fra hvordan man 'ordstyrer' store forsamlinger, leverer formandens beretning på generalforsamlingen til talen for jubilaren, konfirmanden, bruden mv.

Forud for enetimen aftales behov, mål og indhold, ligesom dato og honorar.

Enetimen foregår sammen med en af AKTIs instruktører der giver dig konstruktivt modspil, ros, ris og gode råd. Du vil gå styrket fra en enetime og være 'klædt godt på', mht. hvordan du bedst gennemfører din udfordring.

Rammer
3 timer
Sted: Kundens eller AKTIs lokaler
Honorar: 5.000 Kr. + moms


Profil:

Hvad vil AKTI-Kommunikation?
Idegrundlaget for AKTI er at dække menneskers behov for målrettet og effektiv udvikling af deres evne til at kommunikere. Og dermed fremme trivsel, samarbejde og resultater i arbejdet.

Hvad kan AKTI-Kommunikation?
Vi udbyder 29 forskellige kurser inden for hovedområdet kommunikation. Altså - kommunikation imellem mennesker!

Undervisningen gennemføres enten på åbne kurser eller som virksomhedskurser der kan gennemføres som et standardkursus eller være skræddersyede efter kundens behov og ønsker. Flere af kurserne kan også gennemføres på engelsk.

Men AKTI-Kommunikation tilbyder også andet end kurser. For eksempel en række foredrag, hjælp til at få system i uddannelsesplanlægningen, skriftlige serviceeftersyn, rådgivning og enetimer. Endvidere har AKTI et netværk af samarbejdspartnere som vi henviser til eller benytter som undervisere på vore egne kurser.