Ikke logget ind
Log ind her

Logo


Funktioner

Checkmark  Book dette kursus »

 Gem dette kursus i Favoritter »

 Se vedhæftede filer (0) »

 Send kursus til kollega »

 Bestil materiale om kursus »

 Spørgsmål om dette kursus »

 Indhent tilbud på dette kursus »

 Print dette kursus »

 

Quick links

Send adgang til kursusportal

Download miniguide

Mine igangværende bookinger

Favoritter

 

Hjælp til kursusbooking, skriv til os her

Udbyder:


Kursus navn:


Link:


Dato:

 

Få hjælp til at finde eller booke et kursus

Ring til Helle Kirk på 33 98 60 80 eller e-mail Helle på hpk@kursuszonen.dk
Så hjælper vi dig, og får det skrevet korrekt ind i Futurematch.

NB. gælder ikke interne kurser udbudt af Jeres eget firma.

 

Seneste nyt

Futurematch har fået ny portal

 

Kontakt

Futurematch Media

Tlf: 33 98 60 80

E-mail: kursus@futurematch.dk



Udbyder: Fortuna Kurser
Titel: Konfliktløsning og konflikthåndtering for ledere
 

Hop til bestilling








Konfliktløsning og konflikthåndtering for ledere

Få konkrete ledelsesredskaber til konfliktløsning

Ønsker du at forebygge og håndtere konflikter, inden de vokser sig for store og skader både samarbejdet og din trivsel? Vil du være fortrolig med de teknikker og metoder som succesrige konfliktløsere bruger? Så vil dette lederkursus give dig både indsigt og praktisk træning i, hvordan du tackler konflikter så gode og holdbare løsninger findes, og relationen mellem de involverede parter styrkes.

Vi udbyder også lederkurset i konflikthåndtering som et foredrag eller en workshop skræddersyet til virksomhedens ønsker og behov.

Deltagere på kurset i konfliktløsning?

Lederkurset i konflikthåndtering er et praktisk baseret kursus for ledere, som ønsker at blive bedre til at tage hånd om og løse konflikter på arbejdspladsen. Det gælder både, når du selv er part i konflikten, men også når du ønsker at støtte og vejlede andre i at håndtere deres konflikter. Du arbejder typisk som leder, projektleder, teamleder, tillidsrepræsentant eller HR-konsulent.

Dit udbytte

På lederkurset i konflikthåndtering får du en forståelse for, hvorfor konflikter opstår, og hvordan de kan udvikle sig, hvis de ikke bliver håndteret i tide. Du bliver bedre til at aflæse, forstå og håndtere både egne og andres konfliktsignaler og reaktioner, og du lærer teknikker til at kommunikere konfliktdæmpende i konfliktsituationer.

Du får klarhed over din rolle og dit ansvar som leder i konfliktsituationer, og du træner konfliktmægling i praksis - en metode der åbner op for en konstruktiv dialog mellem de involverede parter. Konfliktmægling sikrer, at alle konfliktens aspekter og mulige løsninger kommer til udtryk, så parterne ud fra dette udgangspunkt kan finde fælles løsninger på deres uoverensstemmelser og styrke deres indbyrdes relation.

Kurset tager afsæt i en række læringsspørgsmål:

  • Hvornår skal man som leder blande sig i en konflikt blandt medarbejdere?
  • Skal medarbejderne selv have lov at løse konflikten og hvis ja, hvordan?
  • Hvordan kan man guide medarbejderne til selv at løse konflikterne?
  • Hvordan håndterer man konflikter med egne medarbejdere professionelt?
  • Hvordan taler man en konflikt ned og undgår at blive personlig?
  • Hvordan italesætter man konflikthåndtering, så det bliver en naturlig del af kulturen?
  • Hvordan skaber man optimale rammer for konflikthåndteringen, før konflikten opstår?
  • Udbytte for din virksomhed

    Konflikthåndtering er et udviklingsområde, som kan forbedre arbejdsmiljøet betragteligt. En leder, der besidder evnen til at opfange og reagere på konfliktsignaler, og som forstår at håndtere konflikten inden den eskalerer, er meget værdifuld for en virksomhed. Konflikter der håndteres rigtigt bringer oftest de involverede parter tættere sammen og skaber positiv forandring og udvikling hos de implicerede. Løses konflikterne i tide, skaber det tryghed, arbejdsro, positivitet, bedre samarbejde, mere motivation, færre sygedage og større forståelse og rummelighed for forskelligheder - alt i alt et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.

    Underviseren

    Underviser i Konflikthåndtering og konfliktløsningPia Hardy er erhvervspsykologisk rådgiver med speciale i konflikthåndtering og konfliktmægling. Hun har mange års erfaring i at rådgive og undervise virksomheder i at håndtere konflikter. Hun er certificeret konfliktløser, mediator og coach og en meget efterspurgt underviser. Deltagerne vurderer hende som både topengageret, inspirerende og nærværende.

    Kursets indhold og form

    Kurset for ledere i konflikthåndtering og konfliktløsning veksler mellem teoretiske oplæg, dialog og masser af øvelser. Vi træner forskellige konfliktcases og arbejder med konkrete konflikter i din organisation, som du har indflydelse på, og som du kan håndtere på en ny og mere produktiv måde.

  • Hvad er en konflikt og hvorfor opstår de?
  • Konflikttrappens 7 trin - hvor og hvordan skal man sætte ind?
  • Konfliktsignaler og reaktioner
  • Afdækning af konfliktens kerne og forskellige årsager
  • Aktiv lytning og anerkendende respons
  • Konfliktdæmpende kommunikation og afspænding af konflikten
  • Håndtering af egne og andres stærke følelsesmæssige reaktioner
  • Struktureret konfliktløsning i praksis
  • Konfliktmægling - trin for trin
  • Konflikter og gruppedynamik
  • Din rolle og dit ansvar fremover som konfliktløser.
  •  Book dette kursus »  Gem dette kursus i Favoritter »  Se vedhæftede filer (0) »
     Send kursus til kollega »  Bestil materiale om kursus »  Spørgsmål om dette kursus »
     Indhent tilbud på dette kursus »  Print dette kursus »
    Hop til top
    Afholdes:
    Region: Efter aftale
    By: Efter aftale
    Postnummer: Efter aftale
     
    Periode: Efter aftale
    Varighed: Efter aftale
    Tidspunkt: Firmakursus
    Pris: Efter aftale